man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
2
| ||||||
3
|
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
12
|
13
|
14
|
15
|
16
| |
17
|
18
|
19
|
21
|
22
|
23
| |
24
|
25
|
26
|
27
|
28
|
29
|
30
|
På klubbens Røde Havs-ture i slutningen af 1970’erne var Ras Muhammed på Sinai’s sydspids turenes absolute højdepunkt.
Fra 1976 og frem til 1980 blev der hvert år i november arrangeret en klubdykkertur til Røde Havets varme vande. Vi tog på en billig chartertur med præsten (Tjæreborg Rejser) til det hellige land.
I november 1976 var klubbens daværende formand Tobby Pelt initiativtager til klubbens første store udenlandsrejse til Røde Havet.
I klubbens første år var det mest strandture der stod på programmet, med Kullenturen som det årlige højdepunkt. Hvis man ville dykke på vrag måtte man hyre en fisker, som dengang var de eneste som vidste hvor vragene lå og hvordan man skulle finde dem. Vi fik kontakt til Fisker-Bent i Gilleleje og der blev foretaget nogle kutterture til vrag i det sydlige Kattegat. Det var ofte en kold fornøjelse da man måtte klæde om på dækket og når man kom hjem lugtede udstyret af fisk.
Efter nogle ture fik vi tiltusket os et antal vragpositioner og der opstod efterhånden et ønske om at blive uafhængige af fiskerne og selv kunne sejle ud og finde vrag. Da Switzer’s dykkerbåd “Dyk-Et” som havde været brugt til dykkerarbejde i Københavns Havn blev sat til salg besluttede klubben sig for at købe båden, efter at der var holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde om købet. “Dyk-Et” var cirka 11 meter lang og havde en stor 3-cylindret dieselmotor som dog kun yde 50 hk, hvilket gav en topfart på ca. 8knob. I maskinrummet var en lavtrykskompressor og en stor lufttank som havde forsynet hjelmdykkerne med luft.
Navnet “Dyk-Et” skyldtes at båden havde nogle søsterskibe: “Dyk-To” og “Dyk-Tre”. På de første dykkerture med “Dyk-Et” fandt vi ud af at båden sejlede bedst i roligt vand. Når det blæste og der var bølger rullede den ret voldsomt, men det var jo også en havnebåd. Der var ikke meget opholdsplads ombord. Forude var et lille lukaf hvor der kunne være nogle få personer og i styrehuset var der lige så lidt plads.
Motorrummet var det eneste sted hvor der var varmt, men der stank det af dieselolie og man skulle være søstærk for at kunne opholde sig her. Det blev derfor besluttet at ombygge båden. Den kom på land og blev kørt ud til Tobby Pelt’s snedkerværksted i Måløv, hvor der i 1978 ved hjælp af tvungen arbejdspligt blev bygget et nyt styrehus med plads til ca.8 personer og med 4 køjepladser under dæk. Man siger om gamle træbåde at for hver en times sejlads til havs følger der 9 timers arbejde i havn, men det blev vi først klar over efter købet af “Dyk-Et”.
Stidsen
I dag kan man på Internettet finde hjemmesider med beskrivelser og GPS-positioner på vrag i danske farvande. Sådan var det ikke i 1980’erne da Baracuda havde klubbåden Dyk-Et.
En kategori for fortællinger om arrangementer i klubben.
En kategori for den vigtige information i klubben.
Al information der berører sikkerhed i klubben.
Kategori for medlemmernes turbeskrivelser.
Kategori hvor man finder alle typer af vejledninger og guides på hjemmesiden.
Her finder du de gamle røverhistorier fra den gang klubben var ung.
Artikler der ikke kan placeres af forfatteren selv.
Fortællinger fra klubmedlemmer der fortæller om deres interesse for dykning.
Kategori hvor emnet berører miljø.
Kategori for videoer der lægges på hjemmesiden.