Så starter dykkersæsonen snart igen og dermed fyraftensdyk med herlige stranddyk og efterfølgende hyggelig grill til solnedgangen. Som noget nyt laver vi fyraftensdyk hver anden torsdag og stranddyk hver anden søndag. Udover nedenstående stranddyk vil Allan arrangere en del båddyk på lørdage. Endvidere bliver der planlagt dykkertur til Lysekil den 17.18.19.20 og 21 maj og til Ærøsund den 10.juni samt flerdages tur til Lillebælt den 11.12.og 13. august. Mere om dette senere. Derudover kommer der flere en dags gummibådsture, mere information på baracuda.dk og e-mail. 

Der er planlagt afholdelse af fyraftensdyk torsdag på følgende dage: 

• • • • • d. 11.05.23 Stranddyk.
        • d. 25.05.23 Stranddyk.
        • d. 08.06.22 Stranddyk.
        • d. 22.06.23 Stranddyk.
        • d. 06.07.23 Stranddyk.
        • d. 13.07.22 Båddyk.
        • d. 20.07.22 Båddyk.
        • d. 03.08.22 Stranddyk.
        • d. 17.08.22 Stranddyk.
        • d. 14.09.22 Stranddyk.  
        • d. 29.09.22 Stranddyk.  

Ved stranddyk mødes vi på dykkerstedet, der som altid afhænger af vejrforholdene. Vi tager grillen med og pris for deltagelse i grillning er 30 kr.  

Ved fyraftens båddyk mødes vi i den aktuelle havn, således at alle er omklædte og båden er pakket, så vi kan sejle fra havnen kl.17.00 til dykkerstedet, som er valgt efter vejrforholdene. Prisen for deltagelse er 100 kr. For at så mange som muligt kan få mulighed for komme med på båddykkene gælder det som udgangspunkt, at man kun kan deltage på et båddyk. Man vil dog kunne blive skrevet på venteliste, som anvendes, hvis en båd ikke fyldes helt. 

Der er tilmelding til alle fyraftensdyk torsdag  SMS til Eva på mobil 6084 1203 senest onsdag aften dagen før det aktuelle fyraftensdyk. Tilmelding er nødvendig for, at vi kan sammensætte dykkerhold til det planlagte dykkested, og for at vide hvor mange der ved stranddyk deltager i efterfølgende grillning. Tilmeld også gerne på klubbens hjemmeside, så alle kan se, hvem der deltager. 

Dykkersted/havn oplyses med SMS torsdag middag til de tilmeldte. Foreløbigt dykkersted oplyses via Facebook mandag før dyk, men som ved al anden dykning er det vejret og specielt vinden, som er helt afgørende for, hvor et aktuelt dyk bliver afholdt. For at vejrprognosen kan være så aktuel som muligt, bliver endeligt dykkersted først meldt ud om torsdagen.  

Der er planlagt stranddyk søndag på følgende dage: 

• • • • • • d. 06.05.23,
          • d. 21.05.23,
          • d. 04.06.23,
          • d. 18.06.23,
          • d. 06.08.23,
          • d. 27.08.23,
          • d. 03.09.23

Vi mødes på dykkerstedet kl. 10 eller efter aftale. 

Tilmelding søndage ved SMS til Finnur SMS 30381530 senest lørdag aften. Grillen medbringes. Alle tager selv mad med. Dykkersted oplyses lørdag aften til de tilmeldte. 

Alle er velkomne . Vi håber, at du har lyst til at deltage i dykning og efterfølgende hyggeligt samvær omkring grillen –som vil være med til at styrke sammenholdet i klubben. 

Turudvalget  v/ Allan, Finnur, Henriette, Lars, og Eva 

..

Skrevet af: Admin A.

Kategori: Artikel

Publiceret: 2. marts 2023

Visninger: 2961

Den tragiske beretning om Dyk-Et’s forlis.

1980’erne blev efterfølgende kaldt ”fattig-firserne”, da det var et årti med økonomisk krise, inflation, høje renter og stor arbejdsløshed, som især ramte de unge. En ung mand var blevet fyret fra sit job og oven i dette var kæresten skredet. Nu skulle han bare væk fra det hele og til dette formål ”lånte” han Dyk-Et, som lå i Svanemøllehavnen. Det lykkedes ham at få startet motoren og sejle båden ud af havnen og sætte kursen sydpå mod Tyskland. Så langt kom han ikke. En kold dag i begyndelsen af januar 1987 observerede nogle fiskere fra Dragør Dyk-Et drivende for vejr og vind med motorstop ved Drogden i det sydlige Øresund. Ombord var en ung mand i en forkommen og nedtrykt tilstand. Dyk-Et blev bugseret ind til Dragør og fortøjet midlertidigt til molen i yderhavnen.

Weekenden efter tog nogle klubmedlemmer ud til Dragør for at sejle Dyk-Et hjem til sin faste plads i Svanemøllehavnen. Indtil nytår havde vejret været ret mildt, men i det nye år slog vinden over i øst og iskolde vinde fra Rusland fejede ind over landet, så Øresund begyndte at fryse til. Turen ud af havnen gik nemt nok. Her havde Dragør-Limhamn færgen brudt isen op, men da vi satte kursen nordpå op gennem Kongedybet blev isen tættere og mere massiv. Dyk-Et var i vandlinjen beklædt med kobberplader, så den kunne godt sejle i isfyldt farvand uden at skarpe isflager skar sig ind i skroget. Båden havde imidlertid ikke motorkraft nok til at presse sig gennem den stadig tykkere is. Det endte med at vi sad fast i isen. Med motoren for fuld kraft bak lykkedes det os at komme fri og vi måtte sejle tilbage til Dragør og fortøje båden til ydermolen.

Om mandagen ringede havnefogeden til formanden og anbefalede ham at tilse båden, da han syntes den lå ret dybt i vandet. Om aftenen tog nogle medlemmer ud til Dyk-Et og kunne konstatere at båden var ved at synke. Det lykkedes ikke at få startet motoren og derved få lænsepumpen i gang og i stedet måtte man redde så meget som muligt af udstyr og andre genstande op på kajen inden båden sank.

Næste weekend tog nogle af klubbens tørdragt-dykkere ud til Dragør for at dykke på vraget. Der blæste en stiv kuling fra øst og det frøs minus 16.grader. Dykkerne kunne nu fuldt lovligt plyndre vraget for værdifulde effekter, da det jo var vores eget vrag. Rattet og navneskiltet blev bjærget og hænger nu i klubben. Det viste sig at isen havde presset båden ind mod stensætningen, så en planke i yderbeklædningen var trykket ind og vandet derved kunne løbe ind i båden.

Havnefogeden krævede vraget fjernet hvilket ikke var muligt, da havnen nu var frosset helt til. Vi havde ikke mulighed for selv at bjærge Dyk-Et, så den blev solgt til en bådebygger for 5000 kr. mod at køberen hævede og fjernede båden. Bjærgningen blev dyrere end beregnet og klubben måtte give et tilskud for at få båden hævet. Hvad der senere blev af Dyk-Et vides ikke. Måske sejler den stadig rundt et sted i landet.

Vi havde Dyk-Et i 10 år og var på mange gode dykkerture med båden. Havde vi vidst hvor meget arbejde der var med at vedligeholde en gammel træbåd så er jeg ikke sikker på at vi havde købt den. En epoke i klubbens historie var nu slut og vi måtte se os om efter nye muligheder for at komme på dykkerture.

F.Stidsen

Skrevet af: Flemming Haue Stidsen

Kategori: Klubhistorie

Publiceret: 6. februar 2023

Visninger: 958

DYK-ET MED DÅBSASPIRANTER, SVANEMØLLEHAVNEN 10.AUGUST 1985.
I mange ro-og sejlklubber har der i årevis været tradition for en såkaldt ”Kanindåb”, hvor nye klubmedlemmer gennemgik et optagelsesritual foretaget af Kong Neptun og hans svende, hvorefter de døbte, ofte udklædte personer blev smidt i havnen. ”So ein ding mussen wir aus haben”, siger et tysk ordsprog og det var også holdningen i Baracuda i slutningen af 1970`erne. Som dykkerklub skulle vi naturligvis ikke stå tilbage for andre søsportsklubber. Vi skulle også have en dåb af klubbens nye medlemmer. Lørdag 1.september 1979 foregik Baracudas første båd af nye og enkelte gamle medlemmer i Fiskerihavnen, hvor klubbåden Dyk-Et havde kajplads. I klubbladet Baracuda Information januar 1980 er der en meget levende beretning om hvad der skete denne dag i Sydhavnen:

Som I vel har læst i Søndagsavisen, stod Fiskerihavnen på den anden ende lørdag d.1/9-1979. Hvad skete der dog på kajen ved vej 8. Der var et kæmpeopløb, og nogle underlige personer løb rundt på kajen. Disse personer, i deres særprægede klæder, var skarpt forfulgt af et par granvoksne bødler, iført sorte dragter, hætter over hovedet og med blodplettede økser. Det værste var nu nok, at ude på vandet stod en præst, i sort ornat med en sønderrevet paraply og velsignede bødlernes jagt på de små uskyldige væsner. Hvis man læste Søndagsavisen fandt man ud af, at det ikke var et fatamogana, men Baracuda-dykkerne der stod for deres dåb.

Som alt hvad Baracuda arrangerer, klappede det hele som det skulle. Båden var trukket ud fra kajen, så alle nysgerrige kunne nyde synet på sikker afstand (troede de). De udvalgte var ombord, KVS i lang hvid dåbskjole med kyse på hovedet og sut i munden. Doktor-Kaj var iført en 4 m2 stor ble, som viste sig at være for lille, han kunne nemlig ikke holde sig tør. Per Strøh var ukendelig i lang stribet natkjole og bowlerhat. Vores eksformand kom, som sædvanlig, i fint jakkesæt, han smed dog frivilligt jakken. De øvrige var mere eller mindre påklædte og Karen kom selvfølgelig i almindeligt tøj, hun vidste beklageligt nok ikke hun skulle døbes.

Da bødlerne og præsten havde indtaget deres posioner på agterdækket, blev de kære børn, efter tur, lagt på en sæbeindsmurt vippeanordning, hvor de måtte gennemgå en skønhedskur, der aldrig er set magen til, i hvert fald ikke i Fiskerihavnen. Der var ikke en bar plet, hvor de ikke var grønne eller røde, og for at gøre det fuldendt, fik de alle en kyllingeabort med på vejen. Præsten ville åbenbart bøde lidt på djævelskaben ved at give dem en tår af en sutteflaske, (han påstod bagefter, at det var Gl. Dansk) inden de røg ud på den grønne hylde. Efter endt dåd, gik alle grassat: Kæmpe-babyen Markmus skubbede til præsten, der røg ud over agter, og ind gik så den vilde jagt på alle tobenede væsner, der opholdt sig på kajen.

Det er nok første gang i Baracudas historie, der har været så mange medlemmer i vandet, på en gang. Det skal dog siges, at alle var fantastisk hjælpsomme, samtlige blev båret ud over kajkanten. Da Sally, det kære væsen, havde sørget for varme pølser med gemyse til alle, var der en der syntes hun stod i vejen, så ud røg hun, med øl, paptallerken og pølsetang. Hun var nu så betænksom, at hun kom op igen – med pølsetangen, så vi ikke brændte vores fingre, når vi skulle have pølserne op af gryden.

Om aftenen var der dåbsfest i klubben, hvor der til lejligheden var skrevet en dåbssang med vers om dåbsbørnene. Dengang fortsatte festerne til ud på morgenen og blev ofte afsluttet med et besøg hos bageren på vej hjem. Fotoet er fra en senere dåb i Svanemøllehavnen, hvor dåbsaspiranterne lænkede som galejslaver med stave skulle ro Dyk-Et ud til stedet for dåbshandlingen. En håbløs opgave, da båden vejede over 5 tons. Efter en tids roning hvor Dyk-Et kun havde flyttet sig få meter forbarmede skipper si over de stakkels dåbsaspiranter og startede motoren. Teksten på det skilt, som en fræk aspirant havde medbragt, var dengang lidt vovet, men blev dog tolereret af Kong Neptun. Det var nok ikke sket i dag.

F.Stidsen   

Skrevet af: Flemming Haue Stidsen

Kategori: Klubhistorie

Publiceret: 6. februar 2023

Visninger: 805