Så starter dykkersæsonen endelig igen og dermed fyraftensdyk med herlige stranddyk og efterfølgende hyggelig grill til solnedgangen.
Se datoerne nederst i denne artikel.
Ved stranddyk mødes vi kl. 17.30 på dykkerstedet, der som altid afhænger af vejrforholdene. Vi tager grillen med og pris for deltagelse i grillning er 30 kr. Kan man ikke nå det til den fastsatte tid, kan man altid aftale nærmere om senere fremmøde.
Ved båddyk mødes vi i den aktuelle havn, således at alle er omklædte og båden er pakket, så vi kan sejle fra havnen kl.17.00 til dykkerstedet, som er valgt efter vejrforholdene. Prisen for deltagelse er 100 kr. For at så mange som muligt kan få mulighed for komme med på båddykkene gælder det som udgangspunkt, at man kun kan deltage på et båddyk. Man vil dog kunne blive skrevet på venteliste, som anvendes, hvis en båd ikke fyldes helt.
Der er tilmelding til alle fyraftensdyk med SMS til Eva på mobil 6084 1203 senest onsdag aften dagen før det aktuelle fyraftensdyk. Tilmelding er nødvendig for, at vi kan sammensætte dykkerhold til det planlagte dykkested, og for at vide hvor mange der ved stranddyk deltager i efterfølgende grillning. Tilmeld også gerne på klubbens hjemmeside, så alle kan se, hvem der deltager.
Dykkersted/havn oplyses med SMS torsdag middag til de tilmeldte. Foreløbigt dykkersted oplyses via Facebook mandag før dyk, men som ved al anden dykning er det vejret og specielt vinden, som er helt afgørende for, hvor et aktuelt dyk bliver afholdt. For at vejrprognosen kan være så aktuel som muligt, bliver endeligt dykkersted først meldt ud om torsdagen.
Alle er velkomne - nye som gamle medlemmer. Vi håber, at du har lyst til at deltage i dykning og efterfølgende hyggeligt samvær omkring grillen – oftest har vi haft mulighed for samtidig at nyde solnedgangen over havet. Det er bestemt vanedannende og er med til at styrke sammenholdet i klubben.
Der er planlagt afholdelse af fyraftensdyk følgende dage :
Torsdag d.19.05.22. Stranddyk. Mødetid kl.17.30 på stedet
Torsdag d.02.06.22. Stranddyk. Mødetid kl.17.30 på stedet
Torsdag d.16.06.22. Stranddyk. Mødetid kl.17.30 på stedet
Torsdag d.30.06.22. Stranddyk. Mødetid kl.17.30 på stedet
Torsdag d.14.07.22. Båddyk. Afgang fra aktuel havn kl.17.00
Torsdag d.21.07.22. Båddyk. Afgang fra aktuel havn kl.17.00
Torsdag d. 04.08.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet
Torsdag d. 18.08.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet
Torsdag d. 01.09.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet
Torsdag d. 15.09.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet
Torsdag d. 29.09.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet
Fredag d. 07.10.22. Stranddyk. Mødetid kl. 17.30 på stedet