Vinteren 1986-87 var lang og kold. Sunde og bælter frøs til og mindre skibe måtte have isbryderassistance for at sejle gennem Øresund. Unge mennesker vovede sig langt ud på havisen, selvom myndighederne advarede om farerne ved dette. Isen blev liggende til langt hen på foråret og først i starten af april kunne turudvalget arrangere årets første stranddykkertur. Turen gik til Kronborgpynten i Helsingør, et yndet dykkersted hvor man fra kysten kunne dykke ned i den dybe rende, som her lå helt ind til kysten og med strømmen lade sig drive rundt om pynten ved Kronborg Slot. Man kunne dengang køre ud til en lille bugtved den nordre havnemole i Helsingør Havn. Herfra var det nemt at komme i vandet.
Da vi ankom til bugten mellem havnemolen og Kronborgs volde så vi til vores store overraskelse, at bugten var fuld af grødis og at der længere ude drev store isflager forbi. Dykkerlederen var betænkelig ved situationen og mente at vi måtte opgive dykningen i det is-fyldte vand og i stedet tage ind til Brostræde Is i Helsingør og få os en stor isvaffel med en flødebolle i toppen. En mere vovelysten dykker mente godt vi kunne dykke og meldte sig som dykkerleder. Nogle af deltagerne havde købt tørdragter og var ivrige efter at få afprøvet hvor varme de var, så der var flertal for at dykke, nu vi var taget afsted og stod på dykkerstedet.
Vi vadede ud gennem grødisen og fulgte den skrånende havbund ned i dybet. Mod forventning var der ikke nogen nordgående strøm som normalt. På lidt over 20 meters dybde blev sigten dårlig og det var ret mørkt, så vi svømmede skråt opefter langs bunden. Min makker svømmede forrest og på ca. 8 meters dybde ser jeg ham pludselig forsvinde ud til højre med stor fart. Vi var nu kommet op i et andet vandlag med god sigt og kraftig nordgående strøm. Der var normalt strøm rundt om Kroborgpynten, men vi havde aldrig før oplevet så kraftig en strøm. Med stor fart drev vi henover bunden og i løbet af få minutter var vi forbi pynten, hvor strømmen ikke mere går langs kysten, men ud mod det åbne hav. Strømmen førte os væk fra land, så vi måtte svømme alt hvad vi kunne på tværs af strømmen for at komme ind mod kysten. Da vi kommer ind på lavt vand opdager vi at det ikke kun er grødis der er over os. Der er også store isflager. Vi finder en sprække mellem to isflager og får mast os op mellem dem. Vi måtte bruge alle vores kræfter for at skubbe isflagerne fra hinanden så vi kunne komme op og stå og vade i land. Trætte og forpustede kom vi ind til stranden efter en dykning som gik anderledes end vi havde tænkt os.
I dag er hele området omkring Kronborg og det tidligere Helsingør Værft omlagt og nogle af de gamle volde rundt om slottet er genetableret. Det er derfor ikke mere muligt at køre ud til den lille bugt ved havnemolen. Efter nogle uheldige episoder med sportsdykkere som kom op midt i havneindløbet foran færgerne er der desuden indført dykkerforbud i området. Vi brugte førhen stedet når eleverne skulle aflægge dybdeprøven. Det er desværre ikke mere muligt.
På fotoet ses El-Poul i sin nye tørdragt.