man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1
|
3
| |||||
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
13
|
14
|
15
|
16
|
17
| |
18
|
19
|
20
|
21
|
22
|
24
| |
25
|
26
|
27
|
28
|
29
|
30
|
Heldigvis kunne Allan, som han plejer, være med og sejle i forbindelse med to torsdagsdyk i juli måned.
Den gang gik turene til henholdsvis Ven og vraget af ”Anders Martin”, og det er især sidstnævnte tur, dette handler om.
Efter en succesfuld tur til ubådsmassakren i juni 2015, skulle turen gentages i begyndelsen af september 2017. At det skulle være september, skyldes at vandet var hamrende koldt på den første tur og det var forventet at september ville være perfekt.
Den første dykkedag måtte aflyses 15 minutters sejlads fra positionen, da det blev vurderet, at vejret var for hårdt. Hårdt betød ret høje bølger og at det ville være uforsvarligt, at gennemføre dyk under de vilkår. Vi havde forventet at vinden ville løje af, men det gjorde det ikke, så det blev i stedet til et kort dyk på MS Sandbund, tæt under land, bare for at lidt vand på dragten.
Det havde et par nervøse dage op til d. 10. maj. I ugen op til turdagen var der kun 3 tilmeldte, så jeg var så småt begyndt at indstille mig på, at det ikke skulle blive en weekend med dyk. Et opkald til Rasmus B. med et spørgsmål om han kendte en eller flere dykkere, gav det resultat, at hans kone Mette meget gerne ville med. De skulle bare lige finde en barnepige, og her kan en farfar være en meget stor hjælp.
Anden pinsedag skulle vi dykke, og med vejrudsigten i mente faldt valget på kullen. Det kunne lokke 6 dykkere i dragten, så vi stævnede ud fra Hornbæk havn på et stort set fladt hav. Bølgehøjden skulle være 0,25 m ifølge DMI, men jeg mener det må have været tomt pral. Vi kunne have holdt te-selskab på fordækket selvom vi høvlede afsted med godt 25knob. Så på vej mod kullen blev vi enige om at ændre planen lidt, så første dyk blev på kullen så alle kunne blive våde, og hvis luft og humør holdt til det skulle andet dyk være på M/S Martina.
Inden vi tog af sted hørte rejseholdet i samlet flok det foredrag, som Kingfish afholdt en uges tid inden afrejsen. Her var hovedbudskabet klart: man tager til Truk for at vragdykke ellers anbefales det at finde et andet sted!
Jeg kan kun sige, at vi fik vores vragly- ster styret, og at det var en fed og kon- centreret og meget lærerigt oplevelse. Husk nu også at læse den artikel, som Gearløs har skrevet til bladet om turen til vragene i Truk Lagoon, og som giver et godt indblik i selve turen og dens indhold.
Her vil jeg især fortælle om, hvordan vi afviklede vores vragdyk.
Man har som bekendt en mening til man får en ny, som en vis politiker engang sagde. Dette gælder især for os fire, som tog til Truk for at se på japanervragene, som jo ligger på verdens top-ti listen over fantastiske dykkersteder. Det vil sige for de tre af os, fordi Lars havde i sin visdom gennemskuet det hele på forhånd! Vi ville, som når vi fotodykker i Rødehavet, ikke dykke så dybt - i hvert fald ikke over 30 meter. Vi ville kun lige kigge lidt ind i vragene, og vi ville slet ikke tænke på at foretage deko-dyk. Lars sagde fra starten, at det troede han ikke vi kunne overholde, og han havde ganske ret.