Det havde et par nervøse dage op til d. 10. maj. I ugen op til turdagen var der kun 3 tilmeldte, så jeg var så småt begyndt at indstille mig på, at det ikke skulle blive en weekend med dyk. Et opkald til Rasmus B. med et spørgsmål om han kendte en eller flere dykkere, gav det resultat, at hans kone Mette meget gerne ville med. De skulle bare lige finde en barnepige, og her kan en farfar være en meget stor hjælp.
I Ballerup var vejret fint, og det var det også hele vejen over til Gislövs Läge. Der var vind på havnen, men ikke noget faretruende, så vi fik båden i vandet, fik dragterne på og stævnede ud. Og der ude i var der bølger. Bølger der ikke behøvede at være større. Vi kunne delvis komme op og plane, så vi kom ud til Ares lidt langsommere end som vi plejer at gøre. Ankeret blev rigget til og en ekstra lang line blev bundet på pga. vind og bølger. Vraget blev søgt og fundet ret hurtigt og plop kom ankeret i.
Rasmus og Mette blev tilbudt at dykke først, men de afslog, da de gerne ville have helt styr på grejet. VI var blev enige om at vejret ikke bød op til to dyk, men at det gav mening at nøjes med et længere dyk på maks 45 minutter. Som sagt så gjort, Søren og jeg hoppede i og mødtes på 3m inden det gik mod bunden.
Ankeret lå fint på bunden i lu side, med tovet skrånende ind over vraget. De kunne faktisk ikke ligge bedre.
Ares er et fantastisk vrag, så når man svømmer rundt og nyder den gode sigt på det fine vrag på en dag, hvor der ikke er noget strøm, så kan man undre sig over, at der ikke er flere der vil med og få en super dykkeroplevelse
Søren og jeg kommer rundt på vraget, ned i last rummet. Stikker hovedet og måske lidt mere ind styrhuset og i andre rum for derefter at søge tilbage til ankerlinen. Den er hvor den skal være, så opad går det. Turen rundt på vraget har givet nogle strafminutter, så det betyder 8 minutter på tovet. Meget lange 8 minutter, men det er prisen for et godt og langt dyk.
Vel oppe igen melder Mette, at hun ikke er klar til dyk. Hun er ikke helt tilfreds med at søsygenarkoen ikke virker som forventet. Ergo vi går i gang med at trække ankeret op. Desværre får vi ikke sejlet nok op mod ankeret, hvilket resulterer i, at det får fat i vraget. Vi sejler rundt et par gange, trækker og rykker i flere retninger uden held. Der er som om ankeret er støbt fast i bunden.
Søren og Rasmus kigger på mig og jeg ser to muligheder. Vi kan trække så meget tov op som muligt og skære det, eller vi kan sætte et jordbær på og håbe på en ærlig dykkerklub, der vil bjærge det og give det tilbage til os. Jeg vælger den sidste mulighed, så vi kan få vendt stævnen mod land, for Mette har ikke været i topform i et stykke tid.
Vel tilbage i havnen er det tid til at få en bid brød og en velfortjent dekoøl. Derefter blive der rigget af og bilerne køre mod Ballerup igen.
Note: Broafgiften koster for en almindelig bil 345 kr. hver vej, hvis man betaler med kort, mens turen over broen med en brobizz i forruden koster 200 kr. inklusiv en båd. Det var i hvert fald det vi kunne konstatere, da der skulle gøres regnskab, så næste gang turen går mod Gislöv Läge, så husk brobizzen.