man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1
|
2
|
3
|
4
|
5
|
6
| |
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
16
|
17
|
18
|
19
|
20
|
21
|
23
|
24
|
25
|
27
| ||
28
|
29
|
30
|
31
|
I klubbens første år var det mest strandture der stod på programmet, med Kullenturen som det årlige højdepunkt. Hvis man ville dykke på vrag måtte man hyre en fisker, som dengang var de eneste som vidste hvor vragene lå og hvordan man skulle finde dem. Vi fik kontakt til Fisker-Bent i Gilleleje og der blev foretaget nogle kutterture til vrag i det sydlige Kattegat. Det var ofte en kold fornøjelse da man måtte klæde om på dækket og når man kom hjem lugtede udstyret af fisk.
Efter nogle ture fik vi tiltusket os et antal vragpositioner og der opstod efterhånden et ønske om at blive uafhængige af fiskerne og selv kunne sejle ud og finde vrag. Da Switzer’s dykkerbåd “Dyk-Et” som havde været brugt til dykkerarbejde i Københavns Havn blev sat til salg besluttede klubben sig for at købe båden, efter at der var holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde om købet. “Dyk-Et” var cirka 11 meter lang og havde en stor 3-cylindret dieselmotor som dog kun yde 50 hk, hvilket gav en topfart på ca. 8knob. I maskinrummet var en lavtrykskompressor og en stor lufttank som havde forsynet hjelmdykkerne med luft.
Navnet “Dyk-Et” skyldtes at båden havde nogle søsterskibe: “Dyk-To” og “Dyk-Tre”. På de første dykkerture med “Dyk-Et” fandt vi ud af at båden sejlede bedst i roligt vand. Når det blæste og der var bølger rullede den ret voldsomt, men det var jo også en havnebåd. Der var ikke meget opholdsplads ombord. Forude var et lille lukaf hvor der kunne være nogle få personer og i styrehuset var der lige så lidt plads.
Motorrummet var det eneste sted hvor der var varmt, men der stank det af dieselolie og man skulle være søstærk for at kunne opholde sig her. Det blev derfor besluttet at ombygge båden. Den kom på land og blev kørt ud til Tobby Pelt’s snedkerværksted i Måløv, hvor der i 1978 ved hjælp af tvungen arbejdspligt blev bygget et nyt styrehus med plads til ca.8 personer og med 4 køjepladser under dæk. Man siger om gamle træbåde at for hver en times sejlads til havs følger der 9 timers arbejde i havn, men det blev vi først klar over efter købet af “Dyk-Et”.
Stidsen
I dag kan man på Internettet finde hjemmesider med beskrivelser og GPS-positioner på vrag i danske farvande. Sådan var det ikke i 1980’erne da Baracuda havde klubbåden Dyk-Et.
I forbindelse med fredsafslutningen mellem Israel og Egypten i 1980 blev Sinaihalvøen givet tilbage til egypterne efter at have været besat af israelerne siden 6dages-krigen i 1967.
Dagsturspriser for bådture i klubben er baseret på, at klubben bidrager med 100 kr. pr. person pr. tur. Dette tilskud er beregnet ud fra de omkostninger der er ved at servicere båd og trailer.
Eventuelt underskud pga. ture med få deltagere, dækkes ligeledes af klubben.
Det er derfor besluttet, at klubture koster følgende:
Inden vi tog af sted hørte rejseholdet i samlet flok det foredrag, som Kingfish afholdt en uges tid inden afrejsen. Her var hovedbudskabet klart: man tager til Truk for at vragdykke ellers anbefales det at finde et andet sted!
Jeg kan kun sige, at vi fik vores vragly- ster styret, og at det var en fed og kon- centreret og meget lærerigt oplevelse. Husk nu også at læse den artikel, som Gearløs har skrevet til bladet om turen til vragene i Truk Lagoon, og som giver et godt indblik i selve turen og dens indhold.
Her vil jeg især fortælle om, hvordan vi afviklede vores vragdyk.
Man har som bekendt en mening til man får en ny, som en vis politiker engang sagde. Dette gælder især for os fire, som tog til Truk for at se på japanervragene, som jo ligger på verdens top-ti listen over fantastiske dykkersteder. Det vil sige for de tre af os, fordi Lars havde i sin visdom gennemskuet det hele på forhånd! Vi ville, som når vi fotodykker i Rødehavet, ikke dykke så dybt - i hvert fald ikke over 30 meter. Vi ville kun lige kigge lidt ind i vragene, og vi ville slet ikke tænke på at foretage deko-dyk. Lars sagde fra starten, at det troede han ikke vi kunne overholde, og han havde ganske ret.
Side 6 ud af 6