man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
2
|
4
|
5
|
6
| |||
7
|
10
|
11
|
12
|
13
| ||
17
|
18
|
19
|
20
| |||
22
|
23
|
24
|
25
|
26
| ||
Årets Baracuda 2015
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.
Der er tradition for at der ved udnævnelsen af Årets Baracuda, fortælles lidt om den person, der skal udnævnes. Der er altid anekdoter at fortælle om den der udnævnes skulle man tro, men det er ikke nemt at stalke Årets Baracuda, når det ikke er muligt at finde ham på Facebook.
Årets Baracuda dukkede op i Baracuda i januar 2010 og gjorde ikke meget væsen af sig.
Vi så faktisk ikke ret meget til ham i de første år. Faktisk studsede jeg over en person, der kom til et flaskeeftersyn for nogle år siden. Jeg anede ikke hvem han var. Han kom ind i dette lokale og splittede sit dobbelt 10L flaskesæt ad, så der kunne blive kigget i flaskerne. Sættet blev samlet igen og Året Baracuda forsvandt igen.
I sommeren 2012 dukker Årets Baracuda kortvarigt op igen. Jeg har fået arrangeret, at vi i klubregi kan tage trailer kørekort og det vil han da gerne have.
Så kommer vi til materialeudvalgsmødet i december sidste år. Her dukker Året Baracuda op. Der er vist kun ganske få ved det møde, der ved hvem han er, men under mødet, tager Årets Baracuda en god del af de opgaver der skal laves på båden. Her i blandt fejlfinding og reparation af lanterner på båden, udskiftning af sædet på konsollet og kontakt til producenten i England og bestilling af diverse reservedele der fra.
Her i foråret kunne Årets Baracuda så bekendtgøre over for mig, at turen til Ares faktisk var hans første tur med klubbens båd. Og det blev kun til turen, for hans makker og kone blev søsyg mens de ventede på at det skulle blive deres tur, så Årets Baracuda kom slet ikke i vandet den dag.
Årets Baracuda sørgede for i sommers at få afleveret de pinligt gamle Oxygenflasker, som vi har haft stående i flere år og fik skaffet to nye. Årets Baracuda tog derefter fat i at få serviceret, repareret og derved genskabt vores Nitrox anlæg.
Årets Baracuda er i år, som nogle få måske har fundet ud af, Rasmus Bendsen.
Kæmpe tillykke til Rasmus og tak for indsatsen.
Generalforsamling 2014
Så blev det tid til generalforsamling igen. Og med den også tid til både at kigge frem på et nyt Baracuda-år og tilbage på det forløbne. Jeg har fået lov til at sige et par ord her – lidt uden for dagsordenen – og så måske alligevel ikke – det må vi se.
Det er jo sådan i en forening, at de færreste ting kommer af sig selv – altså ud over problemer. Der er altid en masse folk – nogle mere synlige end andre – der sørger for at vi alle kan komme i fred og ro og svømme, komme ud at dykke med en fin båd, bruge tid i vores fine klublokaler, sørge for et godt naboskab, holde kontakterne ved lige, styr på finanserne, og har en hjemmeside at kigge på fra tid til anden – og som dem, der ikke lige kender os, kan bruge til at finde vores spændende klub. Alle disse ting sker ikke af sig selv. Men jeg er sikker på, at hvis i kigger rundt i lokalet, vil i se en masse af de mennesker, der i det daglige sørger for at klubben kører: Arrangerer ture, fester, øl til baren, mulighed for at Swippe, når man ikke lige har kontanter, underviser nye dykkere, tegner de mest underlige tegninger, tager på udcheckningsdyk med nye medlemmer og så videre. Jeg synes lige vi skal gi’ alle der sørger for alt det en stor hånd i taknemmelighed!
Jeg ved godt, at de fleste af jer, der sidder her allerede er med til at løfte opgaverne. Men husk – det er sjovere at løfte, når man er flere om det, så måske der stadig er noget du kunne byde ind med?
Årets Baracuda 2014
Nå – så skal vi til det mere alvorlige. Når nu i har siddet og tænkt lidt over det, jeg har fået sagt her, så er i måske faldet over én i blandt os, som over de seneste år nok har drevet lidt flere af de ting end andre. Jeg har fået lov at springe lidt i dagsordenen, og tale om noget, jeg ikke har gjort i mange år, så undskyld mig, hvis jeg er lidt rusten i det der kommer nu:
Årets Baracuda arrangerer ture
Årets Baracuda er med til at holde kompressoren kørende
Årets Baracuda er god til at få smidt ud på oprydningsdagene
Årets Baracuda har altid en artikel med i bladet
Årets Baracuda har et godt forhold til vores venskabsklubber
Årets Baracuda har bedre tegningsmateriale over området herude foran end kommunen
Årets Baracuda arrangerer hyggelige klubarrangementer, hvor man ikke skal regne med selv at køre hjem
Årets Baracuda kender de internationale mål på en Petanque bane
Årets Baracuda ved, hvordan man ”lige” får oprettet en medarbejder NemID og digital signatur
Årets Baracuda gør meget for at pleje netværket til Stadion og kommunen
Årets Baracuda har deltaget i ”interessante” møder om hvor mange Petanque-baner, der kan være på en græsplæne, dræning og deponering af jord
Årets Baracuda var en stor hjælp til arrangering af rigtig mange praktikaliter til klubbens 40 års jubilæum
Årets Baracuda har sørget for ingen har en god undskyldning for at skylde penge i baren – der skal i hvert fald findes på nye
Årets Baracuda ved præcis hvor langt der er til de fleste dykkersteder – både på land og til vands. Og hvis han ikke kan huske det, har han lavet et skema, der viser det
Årets Baracuda får stadig dykket af og til – væsentlig mere end mig f.eks.
Årets Baracuda har lavet et stort stykke arbejde i bestyrelsen i en årrække
Årets Baracuda har siddet som formand i 10 år – og har lovet lige at nappe 2 år mere
Årets Baracuda er – som ingen vist kan være i tvivl om – Ole Bro
Lad os give årets Baracuda en stor hånd
Og så vil jeg gerne undskylde overfor forsamlingen, at vi var nødsaget til at springe i dagsordenen – men som i kan forstå var der en god grund.
Årets Baracuda 2013
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.
Der er tradition for at der ved udnævnelsen af Årets Baracuda, fortælles lidt om den person, der skal udnævnes. Der er altid anekdoter at fortælle om den der udnævnes skulle man tro, men når man som Årets Baracuda altid har styr på sine sager, så er det svært at finde noget.
Årets Baracuda kom ind i klubben for ca. 10 år siden og begyndte snart efter at blande sig i aktiviteterne. Årets Baracuda har altid bidraget aktivt i klubben, både på ture og i udvalg. Og er der opstået et akut behov for hjælp, har man altid kunnet hente den der.
Når vejret er godt, tager Årets Baracuda en gang i mellem en rask beslutning og arrangere et fyraftensdyk hvor destinationen er f. eks. kan være Kullen. Turene arrangeres når vejret er godt. Og det giver god tilmelding til turene. Så stor at der kan planlægges to ture samme dag. En middagstur og en aftentur. Det kan dog ske, at vejret kan slå om ind i mellem, så anden tur skal gennemføres i regnvejr. Men har man sagt A, siger man også B, så af sted kommer de og dykket bliver der.
Når der indkaldes til arbejdsdag, melder Årets Baracuda sig hurtigt. Og Årets Baracuda holder sig heller ikke tilbage, når arbejdsopgaverne lægges frem. Årets Baracuda tager frejdigt den værste af dem og knokler på så støvet står om ørene på alle og udover flasker og udstyr.
Årets Baracuda har været et meget aktivt medlem i festudvalget og var en af de drivende kræfter i den store jubilæumsfest sidste sommer. Ligeledes har Årets Baracuda stået for generalforsamlingsmiddagen i flere år. Juleafslutningen tager Årets Baracuda sig da også af. Og midt i juletravlheden kan det da ske, at kvitteringer for indkøb ikke altid kommer videre til kassereren.
Er der et fælles arrangement i klubben er det ikke unormalt, at Året Baracuda lige har lidt hjemmebagt med. Eller at de stiller op og laver mad til en fællesspisning. Kan det ikke nås på grund af arbejde, får Årets Baracuda da bare sin arbejdsgiver til at levere maden.
For et par år siden blev Årets Baracuda overtalt til at komme ind i bestyrelsen som sekretær. På grund af arbejde og studie måtte Årets Baracuda trække sig, men sørgede så for, at Årets Baracuda overtog Sekretærposten
Det kan nok ikke længere være nogen hemmelighed, at Årets Baracuda ikke er en person, men to personer, selv om de som oftest deltager sammen. Og når man siger Aase, kan man næsten ikke undgå også at sige Bent.
Tillykke til Årets Baracuda 2013, Aase og Bent Pedersen.
Årets Baracuda 2012
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda
Der er tradition for at der ved udnævnelsen af Årets Baracuda, at der skal fortælles lidt om den person, der skal udnævnes. Det plejer ikke at være svært, da der altid er ting at fortælle om de aktive personer i klubben.
Årets Baracuda er et af de medlemmer, som bare gør ting i klubben fordi de skal gøres. Når der er noget der er gået i stykker, bliver det lavet. Mangler der noget bliver det købt og det sker uden at der er nogen i klubben der rigtig opdager, at det har været i stykker eller har manglet.
Årets Baracuda er nok den i klubben, der har deltaget på flest elevture i de seneste mange år ud over nogle få instruktører.
Årets Baracuda er kendt for sine ture, der bare klapper. Der er styr på alt. Fra kaffemaskine, til 400V kabler til kompressoren, Detaljerede kort og beskrivelser af alle dykkerpositioner i området, hvor turen går til, og der er altid rigeligt med juice og stærk ost på ruller.
Årets Baracuda er også den der har flest kørte kilometer med båden. Der er stort set ikke det slæbested, hvor han ikke har kantet klubbens båd ned ad.
Årets Barcuda er stor tilhænger af at køre Landrover og er dybt i sit hjerte overbevist om, at den kan komme igennem alt. Det kan en Landrover muligvis også, men for nogle år siden skulle han foretage en uvending på en strand ved Haderslev. Der gik det galt. Det skyldes måske at båden var hægtet på krogen og der blev foretaget en lidt skarp uvending. Årets Baracuda har aldrig erkendt, at han sad fast, men de 8 mand der skubbede på båden for at få vogntoget fri, mener noget andet.
Årets Baracuda sætter en stor ære i at finde vragene og i at få lagt ankeret på vraget. Årets Baracuda har en meget høj succesrate i den metier. Det har kostet nogle krydsninger hen over vraget og noget tid, før der bliver givet et ”GO” til at ankeret må smides. Denne ære og præcision har givet flere af os den fornøjelse, at flette et anker ud af et vrag.
Årets Baracuda har været aktiv i adskillige udvalg og har lavet rigtig mange ting gennem årene. Kompressorudvalget, som han stort set er det eneste aktive medlem af og så Turudvalget, hvor han har været en af drivkræfterne i mange år. Årets Baracuda har også, for år tilbage, været medlem af materialeudvalget og husudvalget. Selv om han ikke længere er medlem af de udvalg, har det dog ikke forhindret Årets Baracuda i at tage hånd om trailer og fælleslokaler, hvis det har været nødvendigt.
Årets Baracuda er en dedikeret dykker, som gerne dykker hele året. Om sommeren, når solen skinner, sørger han altid for at smøre sig godt ind i solcreme, Det resulterer ofte i, at der kommer solcreme på kortplotteren, hvilket gør det næsten umuligt at læse kortet på skærmen i solskin.
Er der lidt søgang på turen, har Allan altid en god undskyldning for ikke at guffe sit stykke wienerbrød. I dag har vi en meget rolig sø så, Allan, velbekomme.
Tillykke til Årets Baracuda 2012, Allan Faksing.
Årets Baracuda 2011
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda
Der er tradition for at der ved udnævnelsen af Årets Baracuda, at der skal fortælles lidt om den person, der skal udnævnes. Det plejer ikke at være svært, da der altid er ting at fortælle om de aktive personer i klubben. Det har dog ikke nemt i år. Selv om Årets Baracuda har arbejdet for klubben i en årrække, har han sneget sig uden om historierne.
Om Årets Baracuda kan man uden diskussion sætte en tyk streg under det, at der er arbejdet for klubben i en årrække. Og det på trods af, at Årets Baracuda ikke har dykket aktivt i klubben i de sidste mange år ud over nogle få elevdyk.
Årets Baracuda er kendt for altid at have styr på organisationen og alting klapper 100 %, når han har haft en finger med i spillet. Det er der mange gamle klubmedlemmer der har nydt godt af den gang pakkerejser til det røde hav ikke blev udbudt i samme grad som i dag..
Årets Baracuda har altid været klar til at stille op for klubben, når der har været behov for det. Om der skal males, rives gulvtæpper af, ryddes op, eller køre forbi klubben kl. 3 om natten fordi alarmen er gået, så har vi haft Årets Baracuda på pletten.
Årets Baracuda har været instruktør i mange år og har, med sin rolige myndighed, instrueret og hjulpet mange elever igennem uddannelsen til sportsdykker.
Årets Baracuda har i 14 år passet klubkassen med rettidig omhu. Arbejdet med klubbens regnskab er blevet udført med stor seriøsitet og det har vist aldrig været muligt at fange Årets Baracuda på hælene, hverken på et bestyrelsesmøde eller når regnskabet er blevet fremlagt på generalforsamlingen. Jeg tror ikke at der har været uregelmæssigheder i klubbens regnskab i den tid, hvor Årets Baracuda har haft ansvaret for den opgave.
Hvis jeg nu skal citere Årets Baracuda, der citerer Niels Hausgaard, så kunne jeg passende sige, at vi her i dykkerklubben ikke blot er stolte over at kunne udnævne dig til Årets Baracuda, vi er taknemmelige.
Skal vi alle hæve glasset og sige tak for indsatsen.
Tillykke til Årets Baracuda 2011, Leif Helgestrup.
En kategori for fortællinger om arrangementer i klubben.
En kategori for den vigtige information i klubben.
Al information der berører sikkerhed i klubben.
Kategori for medlemmernes turbeskrivelser.
Kategori hvor man finder alle typer af vejledninger og guides på hjemmesiden.
Her finder du de gamle røverhistorier fra den gang klubben var ung.
Artikler der ikke kan placeres af forfatteren selv.
Fortællinger fra klubmedlemmer der fortæller om deres interesse for dykning.
Kategori hvor emnet berører miljø.
Kategori for videoer der lægges på hjemmesiden.