man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1
|
3
| |||||
4
|
5
|
6
|
7
|
8
|
9
|
10
|
11
|
13
|
14
|
15
|
16
|
17
| |
18
|
19
|
20
|
21
|
22
|
24
| |
25
|
26
|
27
|
28
|
29
|
30
|
Årets Baracuda 2006
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.
Årets Baracuda har været medlem af klubben i ca. 33 år og har været meget aktiv i klubben i de fleste af de mange år.
Årets Baracuda har været i turudvlaget så langt tilbage som nogen kan huske det. Været en del af Bådudvalget, dengang det hed det, været i kompressorudvalget, og sidder i dag i sikkerhedsudvalget.
Årets Baracuda har meget omhyggeligt skrevet referater ved bestyrelsens møder i mange år. Det er meget få og meget små ting der ikke er røget med i han referater, mens han har haft ansvaret for dette job.
Det er ikke blevet til så meget dykning i de seneste par år. Dragten har nok været lidt for utæt. Det har dog ikke afholdt ham fra at deltage på weekend turene. Som bådfører, dykkerleder og hjælper. Og ikke mindst for hyggen og den gode stemning.
Og så skal det ikke glemme, at Årets Baracuda der har tegnet klubben garage.
De fleste har nok fundet ud af, hvem Årets Baracuda er. Men før vi siger tillykke og tak for den flid han har lagt i klubben, vil jeg gerne fortælle lidt af det jeg har hørt om Stridsen, som jeg har hørt ham omtalt.
Stridsen startede sine dykker ture til Kullen på Scooter, og med telt og mad på bagagebæreren over forhjulet. Alt mad inkl. primus var pakket ind i en gl. symaskine kasse.
Om maven havde han bly og mellem benene var flasken placeret. På bagagebæreren bagved var telt og anden unødig oppakning placeret.
Skæbnen for denne scooter var, at den knækkede på midten grundet overlast.
Senere fik Stridsen en Citroen Mehari, bygget over en 2CV undervogn. Da bilen på et tidspunkt skulle synes, mente Stridsen, at det kunne han da godt selv klare. Karossen er godt nok af plastik, men undervognen af jern. Denne undervogn var rusten og det kunne Stidsen godt selv lave og man skal jo ikke bruge for meget metal. Det arbejde Stridsen havde udført blev fra synsmanden kommenteret således:”En svejsning til og den vil ikke blive accepteret som en bil”
Stridsen opfandt sætningen ”Jeg skal have min livret i dag – ”Gratis mad”
Når Stridsen dykkede på vrag, var det ofte, at man kunne høre at der blev larmet og banket, hvor han var, så da klubben skulle deltage i opmålingen af Dannebroe, sammen med museumsfolkene, stillede Stidsen med sit sædvanlige blybælte, hvor der var: Klaphammer, Nedstryger, Mejsel, Brækjern, og Hævesæk.
Det var meget lidt populært hos musæumsfolkene.
Stridsen har altid været kendt for at tage mange billeder - lige meget hvad det koster, og det er der et par gode eksempler på.
Eks 1: To dykkere ligger i meget høje bølger ud for Kullen og kan ikke komme i land.
Stidsens reaktion. Bliv lige liggende der, jeg skal lige tage nogle billeder.
Eks 2: Efter en dykkertur i Kattegat, er båden på vej ind i Hundested havn. Poul Clasen hopper i land fra båden men fejlberegner afstanden ind til kajen, Clasen ender i vandet mellem båd og kaj og alle springer rundt for at få stoppet båden og få ham hevet op.
Stidsens reaktion: Han springer efter sit kamera.
Eks 3: Der er fest i klubben og ved et uheld går der ild i frituregryden. Der er store flammer. Peter Oldrup griber gryden med de bare hænder og brænder sig.
Stidsens reaktion: ”Hold den lige der, jeg skal have et billede”
Peter brugte resten af aftenen på skadestuen.
Skal vi alle hæve glasset og sige tak for indsatsen. Tillykke til Flemming Stridsen, der er Årets Baracuda 2006..
Årets Baracuda 2005
Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.
Årets Baracuda har i sin medlemstid været meget aktiv. Og jeg er ret sikker på, at alle vil nikke genkendende, når jeg nu nævner et par ting som vi kender Årets Baracuda for.
Årets Baracuda 2005 har som regel en finger med når der skal arrangeres noget i klubben.
Årets Baracuda 2005 er en meget rolig og værdsat dykker, som instruktørene altid trækker på, når der er elever, der kræver særlig opmærsomhed.
Årets Baracuda 2005 giver gerne en hånd med når der er brug for det og kører gerne en omvej for at hente eller bringe noget grej til en dykkertur.
Jeg er sikker på, at Årets Baracuda 2005, er den person der har flest fyraftensdyk. Det skyldes nok, at Årets Baracuda trækker det store læs ved disse meget hyggelige ture.
Årets Baracuda 2005 er på trods af, at hun ikke orker flere prøver, blevet uddannet 3 stjernet dykker, som dykkerleder – med teoriprøve, instruktørkursus A1 med en ABC prøve og teoriprøve, og instruktørkursus A2 – med teoriprøve. Og det hele inden for det seneste år.
Årets Baracuda 2005 var med til at introducerer kotelet burgeren med sweet chili sauce i vores klub.
Årets Baracuda 2005 har en mor der bager en god chokoladekage.
Nu er der vist ikke nogen der er i tvivl om hvem Årets Baracuda er:
Skal vi sige tillykke til:
Birgit Nielsen
Årets Baracuda er Perter Oldrup.
Af årsager der er uden for web udvalget magtramme, er motivationen for Peters udnævnelse forsvundet. Håber at den dukker op på et tidspunkt.
Årets Baracuda 2003
Årets Baracuda 2003 tildeles i år en person der gennem en årrække har ydet noget særligt for klubben:
Årets Baracuda 2003 er:
Carsten Svendsen
Årets Baracuda 2002
Årets Baracuda 2002 tildeles i år en person der gennem en årrække bl.a.
Har hjulpet til med uddannelsen af nye elever i både svømmehallen og ved åbenvands øvelserne.
Har hjulpet til ved skolebørnenes sommerferie aktiviteterrne, og 10. Klassernes sportsuge.
Udover disse dykkerrelaterede aktiviteter har årets Baracuda, som formand for husudvalget sat sig nogle tydelige spor her i klubben, bl.a. ved at sikre at der en gang imellem blevet taget initiativ til grundige oprydnings weekender.
Noget der også kendertegner årets Baraucada, er at årets Baracuda altid kommer uopfordret og tilbyder sin hjælp, stort som småt.
På forrige års rødehavstur så vi også hvorledes årets Baracuda formåede at holde hovedet koldt, organiserer og hjælpe, da vi lidt "presset" ikke rigtig vidste hvilke konsekvenser grundstødningen havde.
Sidst men ikke mindst er årets Baracuda en god dykkermakker, som altid er med til at gøre turen til en yderst positiv oplevelse.
Årets Baracuda 2002 er:
Marianne Roed. alias "Misse Møghe"
Tillykke !!