Prøvedyk er for alle
Hos Baracuda tilbyder vi prøvedyk til (næsten) alle
For jer, der allerede har et certifikat, men gerne lige vil "checke os ud" inden i eventuelt melder jer ind, tilbyder vi et prøvedyk i åbentvand - havet:
Pris:
200 kr. ved lån af flaskesæt (BCD-vest, fyldt flaske, regulatorsæt, blybælte, maske og svømmefødder)
100 kr. uden lån af udstyr
I begge tilfælde skal du selv medbringe en dykkerdragt (inkl. handsker og fødder), der passer dig. Af forsikringsmæssige grunde skal du udfylde en indmeldelsesblanket inden dykket - der er dog en fortrydelsesfrist på denne, så den kan annuleres, hvis det mod forventning ikke er noget for dig alligevel.
For jer der ikke har et certifikat, og gerne vil finde ud af om dykning kunne være noget du kunne komme til at gå op i (eller ned i...), tilbyder vi et prøvedyk i svømmehallen:
Pris:
100 kr. inklusiv det nødvendige udstyr (husk dog lige selv badetøj og håndklæde...)
Hvis du efter prøvedykket vælger at melde dig ind, eller starte på et dykkerkursus, vil prisen for prøvedykket blive fratrukket indmeldelsgebyret/kursusprisen.
I alle tilfælde, skal du kontakte klubben for at vi kan finde en dato, hvor vi har en ledig instruktør, der kan tage med på en dykkertur, eller er til stede ved en svømmehalsaften (mandage og onsdage).
Det er vigtigt at du har et godt helbred. Derfor vil instruktøren tale med dig om dit helbred for at finde ud af om du fejler noget der diskvalificerer dig fra dykning. Det finder vi ud af inden du får udstyr på - Det er noget vi ikke går på kompromis med. Det er af hensyn til både din og instruktørens sikkerhed.
- Skrevet af: Admin A.
- Kategori: Uddannelse
- Visninger: 1937
Når du er under uddannelse vil du i menuen i højre side, kunne finde alt kursusmaterialet som du skal undervises i.
- Skrevet af: Admin A.
- Kategori: Uddannelse
- Visninger: 12826
Vi afholder introaften til klubbens uddannelse i januar måned. Følg med her på siden og se hvornår det bliver. Du kan også skrive til
På introaftenen vil du høre om
- hvordan et dykkerkursus forløber,
- priser,
- krav til deltagernes fysik
- samt få en rundvisning i klubben.
Mødet afholdes i klubbens lokaler Ballerup Idrætsby 28b th.
På informationsaftenen kan du også se udstyr, møde klubmedlemmer og tilmelde dig et prøvedyk i svømmehallen, der gennemføres inden kurset starter.
Dykkerkursuset starter i slutningen af januar måned.
Der vil være undervisning i svømmehallen mandage og teoriundervisning torsdage fra denne dato og indtil påske.
Mødetid alle dage kl.19.
Mød bare op på dagen, men du må meget gerne tilmelde dig intromødet på e-mail:
- Skrevet af: Carsten Gianelli
- Kategori: Uddannelse
- Visninger: 15748
Et CMAS 1* kursus koster: 2.600 kr. - 1.000 kr ved kursusstart og 1.600 efter teori delen er overstået og inden de afsluttende dyk i åbent vand – senest 1. maj.
Et CMAS 2* kursus koster 1.600 kr., som betales ved kursusstart. For at kunne starte på dette kursus, skal man have certifikat til CMAS 1*, eller tilsvarende som f. eks PADI Open water.
For begge kurser dækker betalingen:
- Lærebøger
- Logbog
- Dykkertabel
- udstedelse af Certifikat
- Lån af udstyr i uddannelsesperioden
- Udgifter til dykning i åbent vand
- dog ikke udgifter til transport til dykkerstedet
- Undervisning
- Medlemskab af Baracuda i 2 kvartaler
- Indmeldelsesgebyr
Kursusbetalingen dækker ikke:
- Lægeerklæring
- Forventeligt ca. 450 – 1.000kr.
- Våddragt m. handsker og støvler
- Forvent ved nykøb ca. 2.500 – 5.000kr.
- ABC udstyr (Svømmefødder, maske og snorkel)
- Forvent ved nykøb ca. 500 – 1.500kr.
Efter kursusafslutning forventes det, at kursisten selv anskaffer sig komplet udstyr. Da dette kan være en stor omkostning, tilbyder Baracuda, at man kan leje elevudsyr i en kortere periode indtil at man selv har anskaffet sig sit eget udstyr.
Udstyr kan alternativt lejes i lokale dykkercentre.
Det forventes af dig, at du kan svømme sikkert og minimum 200m og at du der ud over er:
- Medlem af klubben.
- at dit medlemskab betales via PBS
Der stilles ikke særlige krav til kondition ved kursusstart. Der vil være svømmeøvelser i kurset der sikrer, at du kan gennemføre kurset.
Baracuda tilbyder følgende muligheder for medlemskab:
- Senior (25+)
- DSF medlemskab
- Familie (2 vokse + 3 børn (u. 25 år) på samme adresse)
- DSF medlemskab for alle certificerede i husstanden
- Alle i et familiemedlemskab kan være uddannede dykkere
- Junior (25-)
- DSF medlemskab
For alle typer af medlemskab er der et indmeldelsesgebyr til DSF.
Det forventes at kontingentbetaling sker via PBS. Betalingerne har forfald primo januar/april/juli/oktober.
- Skrevet af: Admin A.
- Kategori: Uddannelse
- Visninger: 6801
Kort gennemgang af CMAS *** kurset.
- Billeder
- Skrevet af: Admin A.
- Kategori: Uddannelse
- Visninger: 6715