Årets Baracuda 2009

Årets Baracuda tildeles en person der igennem en årrække har ydet noget særligt for Dykkerklubben Baracuda.

 

Årets Baracuda er en person, der har været i klubben i 15 år, men har kun været medlem af DSF i 14 år.

Årets Baracuda blev instruktør allerede 3 år efter at dykkercertifikatet var erhvervet. I de første par år var personen aktiv i instruktør gruppen, men faldt så lidt af på den.

 

Årets Baracuda har en fortid i det autonome miljø og har kæmpet for at der ikke skulle være konditori i bygningerne Sorte Hest på Vesterbro.

 

Årets Baracuda er kendt som en meget pertentlig person, der altid har sikret sig, at alt dykkerudstyret er pakket og er med.

Årets Baracuda er altid med hvor der er lidt fare og adventure. En kæntret tømmerflåde i Thailand, eller en grundstødning på en dykkertur i Egypten. Huledyk i Mexico. Og så har han prøvet at gå tom for luft på 30 meter i Øresund.

Årets Baracuda ses i perioder i svømmehallen, hvor han i fin stil viser disciplinen Frisure-synkronsvømning sammen med hans mange årige makker.

Årets Baracuda har været aktiv i bestyrelsen i en periode.

 

Årets Baracuda genfandt instruktør gerningen igen for nogle år siden og har påtaget sig hvervet som kursusleder.

Som kursusleder har han set det som sin ophøjede pligt at finde elever til sine elevhold.

Det har betydet at han har designet kursusfoldere, plakater der reklamerede for klubbens dykkerkursus og han har egenhændigt sat dem op på alle biblioteker, forretninger, supermarkeder og større firmaer i en radius af 10-15 km fra klubben.

Han har lavet et særligt elev område på klubbens hjemmeside, hvor årets elever har kunnet downloade opgaver og undervisnings slides, hvis de har været fraværende til en teoridag. Og så er han så hurtig med referaterne efter instruktørmøderne, at de ligger i mailboksen før de andre instruktører når at komme hjem.

 

Årets Baracuda har i mange år arbejdet for at få nogle flere aktiviteter i svømmehallen. Han har været initiativtager til at spille vandpolo, UV hockey og Baracuda Olympic. Senest har han arbejdet for at klubben skal have en fridykker gruppe.

 

Årets Baracuda arbejder på at få overtalt bademesteren til at give klubben lov til at benytte det nye varmtvandsbassin til sin passion for fridykning.

 

Årets Baracuda har erhvervet sig sit øgenavn ”Gokke” efter en papegøje, som Marianne og Leif en gang kendte pga. sin evige pludren og lyst til at gøre en kort samtale til en lang diskussion.

 

Årets Baracuda er en god dykkerkammerat og en person der altid spreder godt humør.

 

 

Skal vi give en hånd til Årets Baracuda.

 

                                            Bjarne ”Gokke” Glerup