Søndag den 04/04-2021 Gummibåds tur til Martina M/T, agterskibet. Forbudet mod dykning er ophævet i juli 2000. Lasten er tømt og masten kappet. På pos WGS 84 56:15,755 12:25,025 med dybden 16,3 m. ligger agterenden af skibet med beboelse, bro og maskinrum. Martina er ved kollisionen simpelthen skåret over i 2 dele lige foran maskin-rummet og før lasttanken. Skibsdelen med lastrummet findes på en nordligere position og ligger med bunden opad. Agterdelen af skibet ligger på den sydlige position og står ret på bunden. Det indeholder bl. a. maskinrum, beboelse og bro. Kemikalietankskib Martina af Monrovia på 862 tons dw er sunket med en last af 600 tons saltsyre efter kollission i sne-tåget (sn"tjocka) vejr med tysk containerskib Werder Bremen d. 28 marts 2000. Kollisionen skete kl 10.26, agterskibet sank hurtigt og forskibet med lasttank sank først ca kl.13.40. Der var 7 polske besætningsmedlemmer ombord og kun 2 blev reddet. Martina var på rejse sydover (Sarpsborg-København) og containerskibet var nordgående ved kollisionen. Skibet blev bygget i 1968 i Mandal som danske Jytte Dania og blev ombygget i 1989 til tanker. Ved forliset var skibet ejet af Euro Shipping Ltd, Monrovia og disponeret af Gropa Transport A/S, København. Der er i slutningen af år 2000 købt et andet skib, Copernicus, indregistreret i Liberia, til erstatning for Martina. Følgende oplysninger er fra 1983: Jytte Dania, OWLH, af København, Part rederiet af 4/12 1966, Dania Shipping, tørlastskib -shelterdækker. 175 nrt, 299 brt, 55 m oa, bredde 9,3 dybde 3,49. Motor, B og W Alpha 40626 VO 6 cyl på 600 hk. Det er vejret der afgøre om turen kan går til det planlagte dykkersted. Max 4 deltagere på turen. Der bliver købt bager wienerbrød til alle deltager. Information om turen, kontakt Allan F. Tilmelding forgå på baracuda.dk. Tilmelding senest onsdag den 31/3 inden kl.17,00 Mødetid i klubben er kl.08,00 (Information fra bestyrelsen i Baracuda. Båddyk må begrænses til 4 personer indtil videre - der er jo et pladskrav som vi skal prøve at overholde. Hvis man sørger for at holde afstand, kan man være 4 personer i garagen samtidig, men kun mens man klargøre båden eller sætter den ind igen. Man må ikke "tage ophold", som det så fint hedder, men man må gerne have kortere ærinder indenfor, ligesom klubbens toiletter må benyttes. Der er ikke krav om hverken masker eller coronatest, men ud fra forsigtighedsprincippet kan man overveje om det er en god idé, eventuelt kan man lade turens deltagere afgøre det internt. Men der må kun være 1 person i kompressorrummet af gangen. På Baracuda bestyrelsens vegne). Turansvarlig er Allan F. Pris Kr.100 som betales ved turens afslutning med kontanter eller mobilePay.