pexels-pixabay-37545
pexels-pixabay-37545
pexels-mal-balland-3098972
pexels-mal-balland-3098972
pexels-pixabay-260551
pexels-pixabay-260551
previous arrow
next arrow

Cancelled

Fællesturen er desværre blevet aflyst.

Planlægning var kommet så langt, at vi havde booket hytterne og skulle til at planlægge makkerhold.

I disse Corona tider tog vi kontkat til Fyns Politi for at sikre os, at vi kunne gennemføre uden problemer. Det kunne vi ikke få lov til.

Turen er derfor aflyst i år. Eventgruppen mødes igen til oktober for, at kigge på mulighederne for at gennemføre eventet i 2022.

Fællestur til Langeland med de lokale klubber

Spodsbjeg_havn
Kategori
Flerdagesture
Dates
2021-05-13 12:00 - 2021-05-16 21:00
Sted
Spodsvjerg Camping

Herunder kan du læse om hvad turen vil tilbyde:

Tur overblik

  • Vi skal bo på Færgegårdens Camping i Spodsbjerg, der ligger få hundrede meter fra Spodsbjerg havn.
  • Turen gennemføres i Kr. Himmelfartsferien, der ligger fra den 13 til d. 16. maj 2021.  
  • Prisen er 2.175 kr. pr person, hvis du vil deltage på bådturene, der sejler til vragene i Langelandsbæltet, i Lunkebugten og ud fra Ballen havn til færgen Ærøsund.
  • Vil du deltage på turen og kun dykke fra stranden, koster turen 1.875 kr.

Da farvandet omkring Langeland kan være strømfyldt, er der lave en aftale med Dansk Sportsdykkerforbund om at vi kan låne deres kursus ribs. Det forventes at vi kan låne 3 - 4 både, så vi har kapacitet til at kunne dykke på flere strandpositioner samtidigt. Jernlungerne har en gruppe af fridykkere. De vil også deltage, og vil lægge beslag på en af DSF's både.

Som mange nok har set i det seneste klubblad, så har udvalget plukket en stribe dykkerpositioner. De er valgt ud fra popularitet. det er ikke nødvendigvi disse vrag eller strand positioner der bliver de endelige, så har du forslag til goide steder, er du meget velkommen til at kontakte enten Ole Bro, eller Carsten Gianelli med dine forslag. Er forholdene til det, vil der også være mulighed for strømdyk under Svendborgsundbroen, på vejen hjem om søndagen, hvis der er interesse for det.

Forplejning

I prisen er der inkluderet:

  • Morgenmad fredag, lørdag og søndag.
  • Mulighed for at smørre en madpakke fredag, lørdag og søndag
  • Aftensmad torsdag, fredag og lørdag. Aftensmaden vil blive leveret fra en af de lokale kroer.
  • Drikkevarer (øl og sodavand) er ikke inkluderet i prisen, men vil kunne købes i turbaren. Det vil foregå via et stregliste, hvor hvert medlem afregner til turen inden afrejse om søndagen.

Dykning

Op til 7 dyk hen over weekenden.

Ét nat dyk hvis der er stemning for det.

Da det er ambitionen at vi skal lære hinanden bedre at kende, vil det være muligt at få en makker fra en anden klub. Du kan derfor ved tilmeldingen markere om du har en fast makker, eller om du er åben for at få en makker fra en af de andre klubber.

Da der er mange dykkere og der skal gennemføres mange dyk, vil alle dyk blive gennemført uden dekompression udover 3 minutters sikkerhedsstop. Dykkertiden fastsættes til at være maks. 30 minutter fra overflade til overflade.

Luft

Alle møder op med fyldte flasker, og gerne til 2 dyk og tager hjem med tomme.   

 

Kompressor kapacitet

Campingpladsen

Baracuda (El)

Baracuda (Benzin)

Jernlungerne

RSK

Samlet kapacitet

210L / 200Bar

170L / 200Bar

100L / 300Bar

200L / 200Bar

200L / 300Bar

880L

Fyldning af flasker vil foregå via en turnus ordning, så alle hjælper hinanden med at passe kompressorene. De skal køre effektivt, så vi kan blive færdig med den opgave hurtigst muligt. 

Dykkerpositioner

Naturdyk/strand

Vrag

Da der er mange der gerne vil dykke på de samme steder, skal man ved tilmelding angive de positioner man gerne vil dykke i prioriteret rækkefølge. Ud fra deltagernes ønsker, vil der blive lavet en overordnet dykkerplan, der forhåbentligt opfylder alles ønsker. Er alles ønsker ikke blevet opfyldt, er man meget velkommen til at bytte indbyrdes, men arrangørerne kan ikke påtage sig opgaven at stå for det.

Link til artikel ....

I disse COVID-19 tider, skal vi være opmærksomme på, at turen kan blive aflyst, i tilfælde af, at det det ikke er forsvarligt, at samles så mange mennesker.

 
 

Liste med datoer (Detaljeret begivenhedsvisning)

  • Fra 2021-05-13 12:00 til 2021-05-16 21:00