Lørdag den 24/04-2021 Gummibåds tur til*Kullen*.

Kullen
Kategori
Dags bådtur
Dates
2021-04-24 08:00 - 18:00
Sted
Kattegat.

Lørdag den 24/04-2021 Gummibåds tur til Kullen. Ved Kullen møder Kattegats salte vand det mere ferske vand fra hvilket skaber helt specielle forudsætninger for dyre og plantelivet. I 1996 besluttede svenske myndigheder at gøre et 300 meter bredt bælte langs hele Kullabergs kyst til et maritimt naturreservat. Formålet var at beskytte havbundens flora og fauna. Dykkere i hundredvis fra såvel Danmark, Sverige og Tyskland havde opdaget de fantastiske dykkervande allerede mange år tidligere. I dag regner man med, at der hvert år foretages mindst titusindvis af dykninger i området. Trods den stærke tilstrømning af dykkere, ser det heldigvis ud til, at det marine liv ikke tager skade eller lider overlast. Kullens antal af dyrearter er beundringsværdig og man bliver forbløffet allerede ved det første undervandsbesøg. Helt ind til klipperne overraskes dykkeren af den utrolige frodighed. Om foråret og tidlig sommer møder man en næsten guddommelig skønhed, når sollyset stråler ned på den farverige under vandsvegetation. Det minder om en fantasiverden. Inde ved klippekysten findes der huler, sprækker og undervandsdale. Kraftigt springlag Allerede ved 8-9 meters dybde hælder det pludseligt stejlt nedad. Den, der dykker her for første gang, vil sikkert blive overrasket af den kraftige og pludselige temperaturforandring i springlaget. Springlaget ligger på 8-14 meters dybde (afhængig af årstiden) og forringer sigtbarheden lokalt i springlaget. Sigten er ofte så dårlig, at man tror, der er dug på masken, før det går op for en, at springlaget faktisk strækker sig over flere meter, som et tykt, vandret tæppe. Men man må ikke blive forskrækket, for længere nede bliver vandet klart igen, og lader man være med at daske for hårdt med finnerne, forbliver sigten god. Det er vejret der afgøre om turen kan går til det planlagte dykkersted. Max 4 deltagere på turen. Der bliver købt bager wienerbrød til alle deltager. Information om turen, kontakt Allan F. Tilmelding forgå på baracuda.dk. Tilmelding senest onsdag den 21/4 inden kl.17,00 Mødetid i klubben er kl.08,00 (Information fra bestyrelsen i Baracuda. Båddyk må begrænses til 4 personer indtil videre - der er jo et pladskrav som vi skal prøve at overholde. Hvis man sørger for at holde afstand, kan man være 4 personer i garagen samtidig, men kun mens man klargøre båden eller sætter den ind igen. Man må ikke "tage ophold", som det så fint hedder, men man må gerne have kortere ærinder indenfor, ligesom klubbens toiletter må benyttes. Der er ikke krav om hverken masker eller coronatest, men ud fra forsigtighedsprincippet kan man overveje om det er en god idé, eventuelt kan man lade turens deltagere afgøre det internt. Men der må kun være 1 person i kompressorrummet af gangen. På Baracuda bestyrelsens vegne). Turansvarlig er Allan F. Pris Kr.100 som betales ved turens afslutning med kontanter eller mobilePay.

 
 

Liste med datoer (Detaljeret begivenhedsvisning)

  • 2021-04-24 08:00 - 18:00